Skanderborg og omegns Biavlerforening
Hærværk i skolebigården

Det var dette syn der møde medlemmerne to gange i august

Oplevelsen af respektløshed er en af de mest trælse følelser man kan have, og man kan vist godt sige at det var en af de følelser, sammen med irritation, magtesløshed og andre grimme følelser der løb igennem de biavlere, der mødte op den dag vi første gang oplevede hærværk i skolebigården.

Man fatter jo ikke hvad nogen kan have ud af at opføre sig sådan.

Nå, men man fatter sig jo og begynder at redde, hvad der nu reddes kan, rydder op, skælder ud over dem der har gjort det, sætter bifamilier sammen hvor man ikke kan finde en dronning, snakker om hvordan nogen da kan finde på den slags og hvad fa---- de da kan have ud af det.

Nå, men efter endt oprydning stiger stemningen da lidt, nogle taler om at det nok er nogle unge drenge der bare ville spille lidt seje så det sker nok ikke igen, men desværre så tog man så grumme fejl, for blot 1½ uge senere da vi møder op igen, er det sket endnu en gang. Blot er det nogle af de stader der ikke var væltet første gang, de så har væltet nu.

Denne gang var stemningen meget dyster, for som nogen sagde: er det nu noget vi skal til at se igen og igen, for nu kunne man jo ikke længere sige det var en enlig svale. Man gik så i gang igen med oprydning, tog billeder med mobilerne, skældte ud, talte om frygten for om det skulle ske igen og igen, og hvis ja, om det så betød, at vi skulle overveje at flytte klubhus og det hele. Og så det store spørgsmål: HVEM mon det kan være?

Der blev nævnt, om det kunne være nogle af de unge ned fra skolen ved gartneriet eller om det bare var nogle der tilfældigt havde opdaget vores bier. Nå, men det endte med at vi gik derfra i et nogenlunde humør, vi var også et par stykker der snakkede om at køre ind forbi på tidspunkter vi ikke normalt kommer der og det er også blevet gjort; og så-vidt-vides, i skrivende stund er der ikke sket mere hærværk siden. Jeg skal så lige nævne, at jeg ikke selv har været omkring siden sidste fodring.

Efter den anden gang hærværk, aftalte vi at anmelde det til politiet, og som sagt så gjort. Dette satte så gang i noget helt andet, for pludselig kunne man høre sig selv i lokalradioen p4, hvor man bliver spurgt ud om vores oplevelse af det ubehagelige syn der mødte os, da vi opdagede hærværket, og om hvad vi ville gøre ved det, at det var meldt til politiet, hvad vi havde mistet ved det osv.

Journalister taler åbenbart sammen, for pludselig blev både Rasmus og jeg ringet op fra TV2 Østjylland og spurgt, om vi ville være med til at lave et indslag nede fra bigården. Dette endte så med det indslag, som de fleste af jer måske har set.

Vi kan jo ikke vide om det er indslagene i radio og tv der har hjulpet, men det er jo sådan set også lige meget - Hærværket er stoppet, og så må vi håbe det er sidste gang vi har oplevet det. Heldigvis skete der jo ikke så stor skade og vi har taget nogle forholdsregler, så som at stroppe staderne og det med at dukke op på forskellige tidspunkter, så alt i alt ser det heldigvis lyst ud for vores bier.

-oOo-

Kontakt bestyrelsen for yderligere oplysninger